NIELS KRØJGAARD - MANIPULATIONENS PSYKOLOGI

NIELS KRØJGAARD - MANIPULATIONENS PSYKOLOGI

Kulturhus Risbj | Strungesalen, Hvidovrevej 241, 2650 Hvidovre Directions

Tue Jan 19 2027 19:00

Vi bliver påvirket hele tiden. Af ord, billeder, kropssprog, reklamer, kolleger, venner og mennesker, vi møder i hverdagen. Men hvor meget kan andre mennesker egentlig påvirke os -- uden at vi selv opdager det? Det undersøger psykologisk entertainer og foredragsholder Niels Krøjgaard, når han inviterer publikum helt ind i manipulationens maskinrum i et tankevækkende og underholdende foredrag om menneskelig adfærd, påvirkning og psykologi. Aftenen begynder med et spektakulært manipulationsshow, hvor Niels blander ægte psykologi, svindel, bedrag og showmanship. Publikum får mulighed for at opleve på egen krop, hvor let vores sanser og vurderinger kan påvirkes -- og måske også blive udfordret på, hvor godt vi egentlig kender vores egen hjerne. Efter showet skifter fokus til den videnskabelige side af manipulation. Med udgangspunkt i den nyeste forskning og psykologiprofessor Robert Cialdinis seks principper for påvirkning får publikum indblik i, hvorfor mennesker siger ja, hvordan beslutninger bliver påvirket, og hvilke mekanismer der ligger bag vores adfærd. Det handler ikke om at lære at snyde andre, men om at forstå de psykologiske mekanismer, der påvirker os -- og om hvordan de kan bruges på en etisk og forsvarlig måde i mødet med kunder, kolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere. Niels Krøjgaard har mange års erfaring med nonverbal kommunikation og manipulation. Han har blandt andet undervist hundredvis af politifolk, løst opgaver for PET og været involveret i uddannelsen af specialstyrker hos Rigspolitiet. Med Manipulationens psykologi får publikum både underholdning, overraskelser og ny viden med hjem -- og måske en større bevidsthed om, hvor ofte vi selv påvirker og bliver påvirket af andre. 19. januar 2027 kl. 19.00--21.20 inkl. pause. Handicap-/kørestolsbruger skal købe standardbillet. Begrænset antal ledsagerbilletter. (Gyldigt ledsagerkort skal medbringes og fremvises på venue)