Mino Ung præsenterer: En aften med kunst & samtaler

Mino Ung præsenterer: En aften med kunst & samtaler

Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense, Denmark, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C, Danmark, Directions

Fri 21.08.2026 17:00

Mino Ung Odense inviterer til en aften på Posten med digtoplæsning, samtaler og fællesskab

Publikum kan opleve oplæsninger fra spændende kunstnere, en talk om identitet, racisme og minoritetsliv samt møde Mino Ung Odense og få indblik i organisationens arbejde og aktiviteter.

Vært / moderator: Peimi

Peimi er en dansk YouTuber og content creator, der er kendt for underholdende videoer med humor og gaming. På sine sociale medier deler han også personlige øjeblikke og samarbejder med andre danske skabere, hvilket har gjort ham populær blandt især et yngre publikum

Digter: Rida Hussein

Rida Hussein er en dansk-irakisk digter, der skriver om identitet, social kontrol, familierelationer og det at leve mellem to kulturer. Med et direkte og kompromisløst sprog giver han stemme til erfaringer, som sjældent fylder i den offentlige debat, og undersøger spændingen mellem kærlighed, forventninger og frihed.

Digter: Adam Lyassimi

Adam Lyassimi skriver med et skarpt blik på forholdet mellem oplevelse og fortælling. I sine tekster undersøger han, hvordan liv og lidelse bliver til billeder, og hvordan de bliver omsat til historier, der både viser og forvrænger virkeligheden… Sin virkelighed.

Digter: Alina

Hun er digter, skribent, upcoming musiker og aktivist med afghansk baggrund. Gennem sin kunst sætter hun ord på identitet, kultur og kampen for ligestilling, ligeværd og minoriteters rettigheder. Som blind kunstner bruger hun sin stemme til at skabe forandring og give plads til dem, der sjældent bliver hørt.

DJ STUDZ

DJ STUDZ er en odenseansk DJ, der er kendt for at skabe en elektrisk stemning bag pulten. Med en stærk musikforståelse og en evne til at læse publikum leverer han fester, der bliver husket.

Program:

Dørene åbner: kl.17.00

Velkomsttale: kl.17.15

Første taler: kl.17.25

Anden taler: 17.40

Tredje taler: 17.55

Pause: 18.10

Paneldebat: 18.25

Q&A: 19.10

DJ: 19.30

Tak for i aften: 22.00

Aftenen afsluttes med DJ Studz.

Arrangør: Mino Ung

Performers